MOBIL RUDETEKNIKER
DANSK BILGLAS ODENSE 

Har du lyst til at være med på holdet? Vi er et firma i rivende udvikling, og lige nu søger vi en mobil rudetekniker til vores afdeling i Odense. Du vil få tildelt en af vores spritnye servicebiler med nyt værktøj, ergonomisk indretning og nyt design – og du får firmabilen med hjem!

 

OM JOBBET

Dine arbejdsopgaver vil bestå i udskiftning af bilruder, reparation af stenslag, fejlfinding og kalibrering af komfortelektronik. Du vil bruge størstedelen af din arbejdsdag på vejene i og omkring Odense, hvor du skal udføre dine arbejdsopgaver ude hos kunderne eksempelvis på deres privat- eller arbejdsadresse. Du vil få base i vores afdeling i Odense på Nyborgvej 341, og det er her, du skal hente de nødvendige ruder til dagens gøremål.

Vi tilbyder dig frihed under ansvar og et godt arbejdsmiljø, pensionsordning, sygeforsikring samt løn efter kvalifikationer. Du vil naturligvis modtage den fornødne oplæring og videreuddannelse, når der kommer ny teknologi i branchen.

 

DIN PROFIL

Vi forventer at du:

  • Har erhvervserfaring fra autobranchen
    • Erfaring inden for rudeskift er en stor fordel!
    • Du skal have kendskab og lyst til at arbejde med biler
  • Kan lide en alsidig og varierende hverdag
    • Du vil komme til at køre meget og opleve mange forskellige arbejdsstationer
  • Kan arbejde selvstændigt
    • Det er vigtigt, at du både er teamplayer, men også formår at arbejde selvstændigt
    • Vi ser gerne, at du kan holde hovedet kold i en til tider travl hverdag
  • Serviceminded
    • Du skal derfor være udadvendt og klar til at gøre dit ypperste for at kunden er tilfreds og at opgaven er udført med et smil på læben

 

Vi gør opmærksom på, at vi ønsker en snarlig tiltrædelse, da vi har meget travlt.
Er du interesseret i jobbet, så send en skriftlig ansøgning mrk. “Mobil rudetekniker Odense” på mail til regionschef Ken Mathiesen kdm@bilglas.dk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.

Ved spørgsmål kan du kontakte Regionschef Ken Mathiesen på mail: kdm@bilglas.dk

Alle ansøgere vil modtage svar hurtigst muligt.

Dansk Bilglas A/S er en landsdækkende virksomhed, som beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Her er højt til loftet og et rigtigt godt sammenhold.