Polering af bil i hånden – sådan får du bilen til at skinne igen

Din lak bliver løbende slidt af snavs, skidt, salt og fugleklatter, og ligesom din forrude kan trænge til en hjælpende hånd, kan din billak også. Derfor er det vigtigt, at du engang imellem laver en polering af din bil. 

Du kan sagtens lave en polering af din bil i hånden, og herunder guider vi dig igennem, hvordan du får din bil til at skinne igen. 

Det grundige forarbejde

Der er tre lag lak på din bil, og det yderste lag kan en polering hjælpe med at forbedre. Men før du laver en polering af din bil i hånden, er der et par trin, du bør følge.

Vask din bil grundigt

Før du polerer din bil, bør du vaske den grundigt for at fjerne snavs. Brug en masse rent vand før og efter selve vasken. Til selve vasken kan du bruge sæbevand eller et andet rengøringsmiddel, som ikke slider på bilen.

Tør bilen af

Når du har vasket din bil, skal den tørre. Du kan lade den lufttørre, men undgå at lade den stå i for meget sollys, da det ikke er godt for bilen. 

Den bedste løsning er dog, at du selv tørre bilen med microfiberklude eller et håndklæde. Når du tørrer bilen, kan du se, om den er blevet helt ren, og du vil også opdage, hvor på bilen lakken har brug for særlig kærlig hånd. 

Selve poleringen

Nu er du klar til at polere din bil. Brug det polermiddel, du har købt, og læs grundigt på produktet, hvordan du skal gøre. Du skal påføre midlet med en svamp, så det kan fordeles ud på hele bilen. 

Når du har påført midlet, skal du bruge en ren og tør klud til at smøre polermidlet på bilen. Arbejd det godt ind i lakken for at få den bedste effekt og den mest skinnende bil. Midlet bliver gennemsigtigt, når det er anvendt godt og rigtigt.

Fjern overskydende polermiddel

Når du er færdig, kan der godt sidde overskydende polermiddel tilbage. Fjern det med et vaskeskind eller alternativt en tør og ren microfiberklud. Du har ikke gjort noget forkert, hvis der er påført for meget polermiddel på bilen. 

Tjek dagen efter, hvordan resultatet er blevet!

Som prikket over i’et kan du voksbehandle din bil efter poleringen for at få det perfekte udseende. 

Bonus: Polering af forlygter – sådan gør du

Dine forlygter bliver med tiden beskidte, og dermed får lyset sværere ved at trænge igennem til fare for dig selv og andre trafikanter. Derfor er en polering af dine forlygter vigtig.

Du kan følge ovenstående fremgangsmåde til dine forlygter også, hvor du bruger almindeligt polermiddel. Dog vil det ikke have så langsigtet en effekt som på selve billakken. 

Hvis du ønsker en længere effekt, vil en let slibning af den slidte og matte overflade være optimalt, hvorefter lygterne kan poleres. Denne slibning vil dog i langt de fleste tilfælde kræve professionel hjælp, men så får du også et godt resultat.

Har du rigtig meget overskud, kan du også tjekke din bilrude og tørre den godt og grundigt af. Måske har den brug for en reparation af et stenslag eller lignende, der vil få din bil til at skinne igen.