Hvor meget taber en bil i værdi?

Når du investerer i en ny bil, er det selvfølgelig ikke helt ligegyldigt, hvor meget den taber i værdi. Værditab på bil er som udgangspunkt den største post i dit bilbudget, og før du sætter dit navn på en ny bil, er det værd at overveje, om prisen på bilen kan betale sig kontra det, den kommer til at tabe i værdi – og det gælder faktisk, uanset om du køber ny eller brugt bil.

Hæng på her, hvor vi gennemgår hvor meget taber din bil i værdi – og hvad, værditabet afhænger af.

 

2 ting, der er afgørende for, hvor meget din bil taber i værdi

Der er særligt 2 ting, der spiller ind på, hvor meget din bil taber i værdi.

Det er:

  1. Antallet af kørte kilometer
  2. Alderen på din bil

Det vil altså sige: Jo ældre din bil er, jo mere vil den have tabt i værdi i forhold til indkøbsprisen. Og det samme gælder kørte kilometer – jo flere kilometer, der er på tælleren, jo mere har den tabt i værdi. Taler vi om veteranbiler, er det selvfølgelig en anden snak.

Der er flere ting, der spiller ind – men de to ovenstående faktorer er klart de største, når det kommer til at svare på spørgsmålet hvorfor og hvor meget taber en bil i værdi.

 

Hvor meget taber en bil i værdi om året?

Skal vi se på noget mere konkret i forhold til, hvor meget taber en bil i værdi om året, er der en tommelfingerregel, du kan bruge som rettesnor. Den giver ikke noget endegyldigt svar, men du kan læne dig op ad den, hvis du fx skal sælge din bil.

Tager vi udgangspunkt i et normalt forbrug af bilen, taber din bil 16-25% i værdi om året.

 

Hvor meget taber en bil i værdi fra ny? Og hvad kan bedst betale sig?

Når vi nævner normalt forbrug, regner vi ud fra, at bilen kører omkring 15.000-20.000 kilometer om året. Værditabet er klart størst det første år, du kører i bilen, hvorefter det jævner mere ud.

Hvis du gerne vil holde værditabet i bund, kan du sørge for at få rabat og nedslag i prisen, når du køber ny bil. Noget andet, du kan gøre for at bevare værdien, er regelmæssige undervognsbehandlinger, skift af forrude ved stenslag og så videre.